At få vide at dit barn er døvt eller har svært høretab er en stor nyhed. Her samler vi information, ressourcer og kontakter, der kan hjælpe din familie videre.
CI og sprogvalg
Et cochlear implant (CI) er et avanceret høreapparat for personer med svært høretab. Det sender lyd som elektriske impulser direkte til hørenerven. CI-operationer til børn i Danmark foretages på to steder:
- Rigshospitalet, København
- Aarhus Universitetshospital
Tidlig implantation giver typisk bedst resultat for taledannelse. Mange familier vælger at kombinere CI med tegnsprog.
Sprogvalg
- Tegnsprog først — dansk tegnsprog som førstesprog, dansk som andetsprog.
- Tale og CI — fokus på CI og talesprog via fx AVT-terapi.
- Bilingual — begge sprog fra starten. Anbefales af mange forskere og fagfolk.
Tegnsprog er et fuldgyldigt sprog. Forskning viser at et stærkt førstesprog styrker sprogtilegnelsen generelt — at lære tegnsprog forsinker ikke barnets talesprog.
Skoler til dit barn
Specialskole for børn med høretab. Tidligere Skolen på Kastelsvej.
langelinieskolen.aula.dk →Specialskole og rådgivning for børn med høretab og døvblindhed i Nordjylland.
cfs.rn.dk/Aalborgskolen →Fredericiaskolen og Nyborgskolen er begge lukket.
Mange børn med høretab eller CI går på en almindelig folkeskole med støtte fra SPS-ordningen. Se SPS-siden for detaljer.
Støtte til familien
- Tabt arbejdsfortjeneste — søges via bopælskommune (Serviceloven §42).
- Merudgifter — fx transport til specialskole (Serviceloven §41).
- Gratis tegnsprogskurser — tilbydes via kommunikationscentre til forældre til døve børn.
Vigtige kontakter
Forening for forældre til døve børn under Danske Døves Landsforbund. Støtter forældre i at vælge tegnsprog som sprog i hjemmet.
Kontakt via DDL →Rådgivning til familier med børn med høretab — audiolog, socialrådgiver og psykolog. Decibel fusionerede med Høreforeningen 2024.
decibel.dk →