Om at være døv

Døve i Danmark betragtes i dag først og fremmest som en sproglig og kulturel minoritet — ikke som en handicapgruppe. Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik, og det blev officielt anerkendt af et enstemmigt Folketing den 13. maj 2014.

Hurtigt overblik

• Ca. 4.000 danskere har dansk tegnsprog som modersmål.
• Ca. 20.000 danskere kan dansk tegnsprog (døve + hørende).
• Officielt anerkendt sprog siden 13. maj 2014 — dagen markeres hvert år som Dansk Tegnsprogsdag.
• UNESCO klassificerer dansk tegnsprog som "sårbart" — sproget er truet bl.a. fordi flere døvfødte børn nu vokser op med CI frem for tegnsprog.

Find det du leder efter

• Statistik og tal — tal om døve, CI, tolkesystemet og sprogbrugere
• Hverdagsliv og kuriositeter — navnetegn, klapsalve, CODA og det visuelle blik

Sproglig minoritet — ikke handicap

Et bærende princip i moderne dansk døvekultur er, at man ser sig selv som en sproglig og kulturel minoritet. FN's handicapkonvention slår fast, at døve har ret til anerkendelse og støtte af deres "særlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og døvekultur".

I skriftsproget skelnes der nogle gange:

• døv (lille d) — det medicinske/audiologiske: at have et høretab.
• Døv (stort D) — den kulturelle identitet: en person der bruger tegnsprog og er en del af døvekulturen.

Denne skelnen er importeret fra det engelske deaf/Deaf og bruges ikke konsekvent i dansk.